Vind som hovedvariabel for vindmøller
Klimaforandringerne har nok styrket lysten til at investere i vindmøller – men ikke selve vinden.
Data fra vejrstationerne i Hvide Sande lige ud til Vesterhavet og fra de mere fredelige omgivelser i Flakkebjerg på Sjælland viste samme billede: Det seneste par årtier er vindmængderne ikke steget – de har tværtimod været faldende. Det seneste år har det for eksempel blæst 10-15 procent mindre end i 1989.
Det er fair at sige, at klimaforandringerne får en del opmærksomhed. Og ikke bare overordnet politisk. Enhver ny dag med en påfaldende vejrtype bliver efterhånden koblet direkte sammen med CO2-udledningen. Det forudsiges også, at klimaforandringerne vil bringe mere blæst med sig. Men det er altså endnu kun en forudsigelse, og som potentiel investor i et af de mange vindmølleprojekter, der udbydes op mod årsskiftet, skal man ikke lade sig narre af det.
De hidtidige investorer har nemlig betalt en meget konkret pris for de mildere vinde. Prognoser i forbindelse med nye vindmøller bliver beregnet på vindmængderne gennem de seneste to-tre årtier, og det betyder, at vindmølleprojekters rentabilitet systematisk er blevet overvurderet i en årrække.
Det er værd at huske på i en tid, hvor mange private investerer i vindmøller. Det ventes at få endnu et boost her op til jul, som erstatning for de traditionelle k/s-investeringer i ejendomme, der i sidste øjeblik skal eliminere de høje marginalskatter.
Investering
Ting kan gå galt, når man investerer – også når man investerer i vindmøller. Skatteordninger kan blive ændret, gearkasser kan gå i stykker, banker kan stille sig på tværs.
”Men…” fastslår konsulent Jørn Larsen fra Danmarks Vindmølleforening, ”alfa og omega for økonomien i et projekt er, om der er den vind, der lagt til grund for regnestykkerne. Er der det, vil en mindre forøgelse af driftsomkostningerne påvirke økonomien langt mindre end manglende vind. Men driftsomkostningerne holder som regel.”
Historien er endda længere endnu. Martin Olesen fra Danmarks Klimacenter – også under DMI – forklarer, at vindhastighederne udvikler sig i lange forløb. Der var et toppunkt først i det 20. århundrede og endnu et omkring 1990. Siden er vindmængden aftaget, men selv uden den globale opvarmning vil vindens middelhastighed sandsynligvis begynde at stige igen på et tidspunkt.
På langt sigt forventes middelvindhastigheden at stige mellem 1 og 4 procent som følge af den globale opvarmning. Og hvis vi nu for tiden nærmer os et lavpunkt, er mere vind et mere sandsynligt scenarie for de kommende år, vurderer Martin Olesen.
Det vil således være godt for investorerne. Men der er altså på ingen måde tale om sikker viden.
Prognose-mageri
Dertil kommer en usikkerhedsfaktor af en anden type. Det handler om, hvor dygtige projektudbyderne er til at lave prognoser over vindmængderne på en given placering for en vindmølle. Eller lidt mere direkte sagt: Hvor ærlige udbyderne er. Når der er tale om prognoser med en usikkerhed, har udbyderen et juridisk spillerum til at være for optimistisk.
”Der er desværre smuttere indimellem.” siger Jørn Larsen fra Danmarks Vindmølleforening. De smuttere er man dog ikke helt magtesløs over for som investor. 360 Wealth, som er godkendt af finanstilsynet som investeringsrådgivere, har i længere tid overvåget markedet og lavet en gratis K/S rating, som sammenligner alle udbydere og projekter på lige vilkår. Denne 360 K/S-rating, tager således højde for de forskellige vindindekser og prognoser udbyderne vælger, og sammenligner afkastet for projekterne på lige baggrund. På denne måde bliver markedet fuldt ud gennemskueligt
I Tyskland og Danmark er der forholdsvis gode data, men det er stadig umuligt for den almene investor at sammenligne prospekter. Kommer man længere ud i Europa, bliver det endnu mere tvivlsomt.
Få din gratis 360 K/S-rating her og bliv sikker i din valg af investering.
